Gå til indhold
Asfalt, Haverberg Entreprise ApS, billede hero

Haverberg Entreprise ApS

Asfalt til indkørsel og gårdsplads

Vi lægger asfalt på indkørsler, gårdspladser og adgangsveje med et bærelag, der er gravet og komprimeret rigtigt. Resultatet er en jævn og tæt overflade, der tåler biler, vejr og frost.

  • Korrekt bærelag
  • Fald og afvanding
  • Private og erhverv

Uforpligtende

Få et tilbud

Ved at sende accepterer du vores privatlivspolitik.

+5 års erfaringMed gravearbejde, belægning og anlæg for private og erhverv.
+10.000 sten lagtIndkørsler, terrasser og gangstier med korrekt bundopbygning.
Én entreprenørGravning, støbning og belægning med én kontakt hele vejen.
Syd- og MidtsjællandLokal entreprenør med kort vej ud til din opgave.
Asfalt, Haverberg Entreprise ApS, billede 1

Asfalt til private og erhverv

Asfalt er en stærk og vedligeholdelsesvenlig belægning, der passer til både private indkørsler og større arealer som gårdspladser, parkeringspladser og adgangsveje. Holdbarheden afgøres dog ikke af selve slidlaget. Det er arbejdet under overfladen, der bestemmer, om belægningen forbliver jævn, eller om der opstår sætninger og revner efter få vintre.

Derfor starter vi altid med at grave ud til den rigtige dybde, lægge stabilgrus og komprimere i lag. Vi sørger for fald, så regnvand løber væk fra huset og ud til afløb eller grønne arealer. Er der brug for større udgravning først, klarer vi gravearbejdet i samme forløb.

Når bærelaget er klar, lægges den varme masse ud og tromles, mens den stadig er varm. Kanterne afsluttes pænt mod græs, fliser eller kantsten, så overgangen ser færdig ud.

Asfalt, Haverberg Entreprise ApS, billede 2

Asfalt i indkørsel

Asfalt i indkørslen giver en tæt overflade, som er nem at feje, nem at rydde for sne og behagelig at køre på. Mange vælger løsningen, fordi indkørslen bliver hurtigt færdig, og fordi der ikke er fuger, hvor ukrudt kan gro.

En asfalt indkørsel kan kombineres med en kant af brosten eller fliser, så den passer til huset. Foretrækker du sten hele vejen, lægger vi også belægning i indkørslen. Skal der føres strøm til en ladestander under indkørslen, lægger vi kabelrøret, før asfalten kommer på, se nedgravning af kabler.

Ring og få et tilbud

Vi vender tilbage og fortæller, hvad vi kan hjælpe med.

Asfalt, Haverberg Entreprise ApS, billede 3

Asfaltarbejde på gårdsplads og adgangsvej

Asfalt arbejde på større arealer kræver mere planlægning. En gårdsplads på en landejendom eller en adgangsvej til et erhvervsområde skal kunne bære tunge køretøjer, og afvandingen skal tænkes ind fra starten. Vi dimensionerer bærelaget efter belastningen og lægger slidlaget i den tykkelse, opgaven kræver. En gårdsplads, hvor der vendes med traktor eller lastbil, skal opbygges anderledes end en indkørsel til en personbil, og det tager vi højde for fra start.

Huller, revner og sætninger i asfalt bliver kun større, når vand trænger ned og fryser. En asfaltreparation i tide kan forlænge levetiden på belægningen. Vi skærer skaderne op, retter underlaget og lægger ny masse, så reparationen ligger i niveau med resten. Er hele overfladen slidt, kan et nyt slidlag være en god løsning. Vi ser på belægningen sammen med dig og fortæller ærligt, om det kan betale sig at reparere, eller om underlaget er så dårligt, at det er bedre at starte forfra. Små revner kan ofte forsegles, mens store sætninger kræver, at bærelaget rettes op.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om asfalt

Prisen afhænger af arealets størrelse, hvor meget der skal graves ud, og om der skal lægges nyt bærelag. Store arealer er billigere pr. kvadratmeter end små. Du får et tilbud efter en gennemgang af opgaven.

En asfaltbelægning på et korrekt opbygget bærelag holder typisk i mange år. Holdbarheden afgøres mest af underlaget og afvandingen, ikke kun af asfalten.

Asfalten skal køle af, før der må køres på den. På en almindelig indkørsel kan du som regel køre på den samme dag eller dagen efter. Undgå skarpe drej med rattet stillestående de første uger.

Det kan lade sig gøre, hvis den gamle belægning er stabil og uden store sætninger. Er der huller, revner hele vejen igennem eller vand der står, skal underlaget rettes først.

Asfalt giver en tæt og hurtig overflade, der er nem at feje og rydde for sne. Fliser og sten giver flere muligheder for mønstre og kan tages op og lægges igen. Vi laver begge dele og rådgiver ud fra din grund.

Ring og tag en snak med Valdemar

Telefonen er den hurtigste vej til et svar. Beskriv kort opgaven, så vender vi tilbage.

50 25 28 42 haverbergba@h-ba.com
Bøgesøvej 57B, 4700 Næstved
Dækker Syd- og Midtsjælland
CVR: 46700775

Få et tilbud

Ved at sende accepterer du vores privatlivspolitik.

50 25 28 42 Besked